AI og graden af automatisering er det, der skiller fårene fra bukkene. Forleden havde Sparringspartnerne og advokatfirmaet Lund Elmer Sandager samlet en række AI-eksperter til et gå-hjem-møde. Med hvert deres ’take’ gav de os god inspiration og bragte os godt videre i vores brug af AI.
Her er lidt key take-aways fra arrangementet:
En hurtig rundspørge blandt de ca. 60 deltagere viste, at langt de fleste bruger AI i deres daglige arbejde. Simon Peschcke-Køedt, der er co-founder og partner hos Institute of AI, bragte os helt ajour med, hvor langt vi er med AI nu – og hvor meget vi egentlig kan gøre selv med AI. Helt uden store budgetter og masser af manpower.
Simon gav os en lang række gode råd til hverdagen, når man bruger AI. Her er et udpluk:
LEG ER DEN MEST EFFEKTIVE MÅDE AT LÆRE PÅ
Kast dig ud i det, prøv dig frem og bliv klogere undervejs
HAR DU TALT MED DIN AI I DAG?
Du kan prompte ved at tale med din AI. Det er hurtigere, og du kan let gøre det på farten – eller når ideerne spontant opstår
NÅR DU ER I TVIVL OM, HVORDAN DU SKAL BRUGE AI’EN, SÅ SPØRG DEN
Lad AI’en gøre arbejdet, og lad den definere, hvad der er vigtigt at spørge om, når du skal til bunds i en problematik eller sag
DU ER ET HOLD PÅ 5 MED DIN AI
Du bringer din egen arbejdsindsats ind, men du kan få arbejdsmæssig værdi af fem medarbejdere retur. Din væsentligt højere effektivitet giver plads til andet.
På den rigtige side af AI-loven
Simon Peschcke-Køedt gav dernæst stafetten videre til Torsten Hylleberg, der er advokat hos Lund Elmer Sandager Advokatselskab. Torsten tog den juridiske side af sagen og gav os et hurtigt, overordnet indblik i paragraffer og faldgruber, så vi kan holde os på den rigtige side af EU-forordningen og EU’s digitale strategi mod 2030.
Torsten stillede en række relevante spørgsmål og faldgruber ved AI, som f.eks. ’Er en kunstig intelligens et ’væsen’, der fortjener rettigheder, ligesom mennesker gør?’ og ’Hvem ejer de data, der bliver fodret til en AI?’.
Nyt AI-gå-hjem-møde
Vi kommer til at gentage dette gå-hjem-møde i løbet af 2026, så hold øje med vores arrangementer i de kommende nyhedsbreve – og følg os også gerne på Linkedin for at holde dig ajour om forestående arrangementer og aktuelle nyheder => https://www.linkedin.com/company/sparringspartnerne
Se vores film fra AI-gå-hjem-mødet