Tid: Den 24. februar kl. 15-17.30
Sted: Kalvebod Brygge 39-41, København
Langt de fleste bruger allerede AI i deres hverdag. Nogle mere end andre. Dette gå-hjem-møde giver dig et klart overblik, ny inspiration og en opdatering på, hvordan du kommer godt videre eller i gang med at bruge AI.
Med AI kan du bl.a. arbejde mere effektivt, få inspiration til løsninger og fjerne trivielle, rutineprægede opgaver.
Nye AI-værktøjer og lovgivning
Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab og Sparringspartnerne står bag arrangementet. Vi har samlet relevante AI-indlægsholdere, så du som iværksætter og virksomhedsejer kan få et aktuelt og letforståeligt overblik over, hvordan du konkret, strategisk og ansvarligt kan sætte gang i eller styrke dine AI-initiativer. Du får bl.a. indsigt i de nyeste AI-værktøjer og den lovgivning, du skal kende.
TILMELDING 👉🏻 https://les.dk/da/event-form/1201
PROGRAM
14.45 Registrering
15.00 Arrangørerne byder velkommen
Peter Mejlby, adm. direktør i Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab
Niels Buchholst, formand for Sparringspartnerne
15.10 Kunstig Intelligens for Start Up og Scale Up-virksomheder
AI udvikler sig med en hast, der kan være svær at følge med i – og det kan hurtigt blive en udfordring at navigere i de mange muligheder. Dette indlæg giver en letforståelig opdatering på de mange – og meget hurtige – fremskridt inden for AI, ligesom du får et overblik over de mest relevante nyheder og tendenser lige nu. Desuden vil du også få konkrete råd til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan tage AI i brug eller løfte det til næste niveau på en måde, der skaber reel værdi.
Indlægsholder: Simon Peschcke-Køedt, Co-founder & Partner fra Institute of AI
16.25 Pause
Netværk, sandwich og forfriskninger
16.50 Kom på sikker juridisk grund: Relevant AI-lovgivning i overblik
Siden 2024 har en EU-forordning sat reglerne for brugen af AI. Manglende opmærksomhed kan føre til store bøder. En af Danmarks førende advokater på området gennemgår relevante paragraffer, så du trygt og korrekt kan bruge AI-værktøjer som ChatGPT eller Copilot.
Indlægsholder: advokat Torsten Hylleberg fra Lund Elmer Sandager Advokatselskab
17.10 Vejen til vækst
Få et hurtig overblik over, hvordan du kan få 12 timers gratis sparring hos Sparringspartnerne – og dermed sikre vækst i din virksomhed, en bedre bundlinje og hjælp til eventuelle udfordringer, der kan bremse driften eller udviklingen i din virksomhed.
Indlægsholder: Joachim Rosenstand fra Sparringspartnerne
17.30 Tak for i dag
TILMELDING 👉🏻 https://les.dk/da/event-form/1201
Begrænset antal pladser. De fordeles efter først-til-mølle-princippet.