For andet år i træk afholder vi en stor Øresundskonference, der sætter fokus på at øge samhandlen og samarbejdet mellem danske og svenske virksomheder. Vi ses i København fredag den 29. august.
Konferencen er målrettet alle danske og svenske virksomheder. Hele grundtanken handler om, at der med Øresundsregionen er et stort hjemmemarked for både danske og svenske virksomheder – og dermed et meget stort potentiale for øget salg og øget omsætning lige ved hånden.
Sammen med Erhvervshus Hovedstaden, Dansk Erhverv og Sparringspartnernes svenske kolleger, NyföretagarCentrum Öresund, er vi hos Sparringspartnerne ved at lægge sidste hånd på programmet og indholdet for dagen.
Ligesom sidste år vil konferencen have en dansk-svensk moderator – i form af dygtige, erfarne Trine Grönlund – som sørger for, at dagsordenen og eventuelle udfordrende ord på dansk og svensk vil blive oversat for forståelsens skyld.
Tid og sted
Konferencen foregår fredag den 29. august kl. 9-14 på Tivoli Hotel & Congress Center, Arne Magnussons Gade 2, København.
Konferencen er gratis, og tilmeldingen åbner snart.
Se filmen fra sidste års konference:
https://www.youtube.com/watch?v=-3vdzBEvdvw