Et job i en flygtningelejr blev startskuddet til virksomheden The Able, der er stiftet af Kristine Kruse, kandidat i sociologi.  

“Jeg oplevede, hvordan mennesker, der før havde været defineret af deres job og uddannelse, pludselig bare var ‘flygtninge’. Med The Able har jeg fundet en vej, hvor de kan skabe håndværk, som andre vil betale for – og på den måde forsøde livet som flygtning”. 

I dag sælger de ofte meget talentfulde mennesker i flygtningelejrene deres produkter på en gaveportal, hvor f.eks. virksomheder køber julegaver til deres ansatte eller kunder. Det kan være håndvævede håndklæder f.eks. fra Syrien, hvor man er meget kendt for sine dygtige væveteknikker.  

“At give gaver med mening er helt i tidens ånd og noget, som både producenter, giver og modtager har glæde af. Kristine er med The Able kommet rigtig godt fra start – og et lager i eget soveværelse er i dag udvidet til et markant større areal. Hele ideen er meget sympatisk og næstekærlig – og når det samtidig skaber værdi og glæde for alle, er det en lovende forretningsmodel”, siger Niels Buchholst. 

Vil du også give gaver med mening? https://www.theable.dk/en