I 2025 fortsætter vi de mange gode takter. Udover at køre videre med sparringsforløb for de virksomheder, der allerede er i ‘fold’ hos os, vil vi også tilbyde nye virksomheder at modtage 12 timers gratis sparring. Vil du eller én, du kender, også gerne modtage 12 timers gratis sparring, er det blot at kontakte os på nb@sparringspartnerne.dk.
Derudover byder foråret 2025 også på tre ekstra gå-hjem-møder om brugen af AI og ChatGPT. Møderne vil finde sted i Køge den 28. januar, Store Heddinge (Faxe/Stevns) den 8. april, Lolland-Falster i april/maj og i København i maj 2025.
Året byder også på 6 nye prisuddelinger af Sparringspartnernes iværksætterpris på hver 40.000 kr. og 12 timers gratis sparring. De første tre donationer kan der ansøges om allerede nu og frem til den 1. marts. Læs mere her: Læs mere her: https://sparringspartnerne.dk/ivaerksaetterpakken/
En anden – og stor – milepæl i 2025 bliver nr. to udgave af vores Øresundskonference. Igen i år vil vi afholde den sammen med Dansk Erhverv og vores svenske venner hinsidan i NyföretagarCentrumÖresund.
Derudover barsler vi med et nyt spændende initiativ, som vi kommer til at løfte sløret for først i det nye år. Omdrejningspunktet bliver vores kæphest – at bidrage til iværksætteriet og skabe de bedste betingelser for iværksætternes overlevelse og succesfulde drift. Mere herom i 2025.