Den 31. oktober var en stor og vigtig milepæl hos Sparringspartnerne. Det var nemlig dagen, hvor vi fyldte 10 år. I dagens anledning havde vi inviteret til en reception i de smukke lokaler på Kalvebod Brygge – hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

Sikke en stemning, sikke en opbakning.

Vi havde besøg af vores svenske kolleger fra NyföretagarCentrum Øresund – Anne Marbrandt og Weronica Johansson. Vores stærke samarbejde muliggjorde den første fælles Øresundskonference i september 2024 – sammen med Dansk Erhverv. En stor succes, der bliver gennemført igen i efteråret 2025.

Derudover havde vi besøg af borgmester Marie Stærke fra Køge Kommune, som er en tæt, mangeårig relation til Niels Buchholst og Sparringspartnerne – også takket være vores mange Køge-arrangementer og det aktuelle samarbejdet med Køge Handelsskoles Innovationslinje.

Sparringspartnerne tildeler som bekendt hvert år iværksætterpriser på 40.000 kr. og et sparringsforløb til virksomheder med et særligt potentiale. I alt har 10 virksomheder modtaget disse priser. To af virksomhederne deltog i jubilæumsfejringen og fortalte om udviklingen af deres virksomheder. Tak til Emil Nissen fra Bland Selv Frø og Sara Dahl Nielsen fra House of Share.

Og derudover en stor tak til alle øvrige deltagere, jeres gaver og lykønskninger. Det varmer, at I tog tid til at kigge forbi og fejre os og vores arbejde hos Sparringspartnerne.