Den 5. september var kulminationen på mange måneders intensivt arbejde. Sparringspartnerne var initiativtager til Øresundskonferencen Nordic Scale Up. Sammen med vores svenske kolleger i NyföretagarCentrumÖresund og Dansk Erhverv havde vi samlet 160 danske og svenske erhvervsfolk og virksomheder, der alle havde stor interesse i dagens agenda: At opskalere sin virksomhed og se hele Øresundsregionen som sit hjemmemarked.

De to lande – Danmark og Sverige – har den geografiske nærhed, samme mentalitet og kultur. Der er nogle åbenlyse og lette gevinster at hente for dem, der tør tage turen over sundet. Men som vores seks virksomhedscases også viste, er det essentielt at gøre sit hjemmearbejde grundigt:

  • at lave dybdegående analyser bl.a. for at afdække markedspotentialet
  • at sikre en smidig supply chain, så processen med at få produktet ud til forbrugeren er let og økonomisk rentabelt 
  • at finde lokale samarbejdspartnere eller ansætte lokale folk til at sikre et dansk eller svensk ansigt udadtil

Disse og mange flere pointer blev også understreget af vores panel af stærke fagfolk inden for erhvervsfremme, jura og revision, der alle kom med deres bedste råd og sparring.

Konferencen foregik i de skønne rammer på Tivoli Hotel & Congress Center i København, hvor de mange deltagere på tværs af landene fik networket og skabt relationer, der kan bruges til at skabe øget samhandel og forretning på tværs.

Var du deltager – og vil du høre mere? Eller ærgrer du dig over, at du ikke kunne deltage?
Vi er allerede nu ved at planlægge den næste Øresundskonference – Nordic Scale Up 2 – hvor vi intensiverer fokus på de oplagte gevinster, der er ved at tænke Øresundsregionen som sit hjemmemarked.

SE FILMEN FRA DAGEN: https://youtu.be/-3vdzBEvdvw