I november afholdt vi et af vores arrangementer om bæredygtighed – denne gang i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og Høje Taastrup Erhvervsforum. Blandt talerne var bl.a. Erhvervshus Hovedstaden, Aarhus Universitet, Lund Elmer og Sandager Advokatselskab og det lokale firma PlusRen.dk.
En af de vigtigste take-aways fra mødet var ‘AT SKÆRE KAGEN LIDT TIL’.
Og hvad betyder det helt konkret?
Der er helt præcist 1.144 datapunkter i det nye CSRD-direktiv, som man kan tage fat i. Så anbefalingen lød, at man som SMV’er prioriterer og fokuserer på de områder, der giver bedst mening for ens virksomhed.
Man kan lade sig guide af følgende:
=> Hvad spørger jeres kunder og leverandører ind til?
=> Hvor lægger jeres konkurrenter deres fokus?
=> Hvor er din kerneforretning?
=> Hvilke indsatser giver bedst mening?
”Det er første gang i Sparringspartnernes historie, at det private og det offentlige er gået sammen om et arrangement som dette. Og det er jeg umådelig glad for. Det er nemlig en af mine kæpheste: Lad os i højere grad pulje de private og offentlige initiativer sammen, så vi kan skabe de bedste betingelser for iværksætteriet og udviklingen af danske virksomheder”, siger Niels Buchholst.
Nye arrangementer i 2024
Vi planlægger i skrivende stund nye arrangementer i 2024. Hold øje med www.sparringspartnerne.dk – hvor vi løbende annoncerer vores næste arrangementer. Eller læs med i næste nyhedsbrev.