40.000 kr.
og en sparringspartner gratis i 12 timer …
Er du iværksætter og har etableret en forretning med udviklingspotentiale? Har din virksomhed et CVR-nummer? Har du besluttet at gøre denne virksomhed til din levevej?
Kan du svare bekræftende på disse tre spørgsmål, kan du søge om at få del i Sparringspartnernes iværksætterpakke.
Pakken består af en kontant tildeling på 40.000 kr. og et forløb med en erfaren sparringspartner, som du har til rådighed gratis til 12 timers sparring om virksomhedens videre udvikling.
Send din ansøgning inden 1. august
For at komme i betragtning til Sparringspartnernes iværksætterpakke skal du senest 1. august sende din ansøgning til nb@sparringspartnerne.dk. Fortæl om din baggrund, din virksomhed og dine planer for fremtiden. Husk at oplyse navn, adresse, virksomhedens navn, CVR-nummer og telefonnummer.
Din og andre iværksætteres ansøgning behandles af en komité, som indstiller til bestyrelsen i Niels Buchholst Invest A/S, hvilke iværksættere der skal modtage én af årets uddelinger. Bestyrelsen beslutter dette og giver modtagerne besked.
Uddeling til tre iværksættere hvert år i september
Senest 1. september får du besked, om du og din virksomhed er blevet udvalgt til at modtage en uddeling og et sparringsforløb.
Niels Buchholst Invest A/S uddeler Sparringspartnernes iværksætterpakke
Niels Buchholst Invest A/S er stiftet i december 2022 af foreningen Sparringspartnernes grundlægger og mangeårige formand, Niels Buchholst.
Virksomhedens formål er at investere sin egenkapital med henblik på at generere et afkast, som uddeles til iværksættervirksomheder. Det forventes, at der årligt bliver uddelt iværksætterpakker til mindst tre virksomheder. Samtidig får iværksættervirksomhedens ejer tilknyttet en erfaren sparringspartner fra foreningen til et 12 timers sparringsforløb.
Formand for bestyrelsen i Niels Buchholst Invest A/S:
Advokat Henrik Løbger – Advokatfirmaet Jon Palle Buhl
Komitéen for indstilling til Sparringspartnernes Iværksætterpakke:
Formand Niels Buchholst – Sparringspartnerne
Advokat Michael Møller Nielsen – Lund Elmer Sandager
Direktør Susanne Lindø Grønbech – Grønbech PR og kommunikation
Finansiel rådgiver Peter Hoffmann – Hoffmanninvestmentcompany.com
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Få nyheder, viden og
info om arrangementer
Vi udkommer ti gange om året.
Udfyld nedenstående formular