D. 10. september bydes sparringspartnere og sponsorer endnu engang velkomne til stormøde i dnp Danmarks lokaler i Hvidovre. 18 sparringspartnere og sponsorer er fremmødte og det store tema bliver ”organisering” af de kræfter, der ligger internt i Sparringspartnerne.
Diskussionen tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man som deltager kan bringe sit eget personlige netværk mere i spil for at styrke både foreningen og det samlede netværk i foreningen?
Overordnet set, har mange af sparringspartnerne andre netværk, som enten kan drage nytte af Sparringspartnerne eller som Sparringspartnerne kan profileres i. Derfor synliggør diskussionen også hurtigt behovet for, at Sparringspartnerne opdaterer allerede eksisterende materialer, så en sparringspartner fx har en præsentation at tage udgangspunkt i, når der, i andre sammenhænge, fortælles om Sparringspartnerne.
Diskussionen bevæger sig videre over i konkrete forslag fra nogen af sparringspartnerne: Søren Vagn Hansen, Jan Thorsø og Susanne Lindø kommer alle med forskellige eksempler fra andre kontekster, hvor budskabet er klart – Sparringspartnerne skal have boostet de online platforme, som de allerede indehaver.
- Dette er en opgave, der både ligger hos sekretariatet og hos de enkelte sparringspartnerne og sponsorer: Sekretariatet skal selvfølgelig sørge for, at der kommer relevant indhold på LinkedIn, men det er de enkelte sparringspartnere og sponsorer at sprede budskabet i deres forskellige netværk, så flere kan få glæde af Sparringspartnernes tilbud.
Større kendskabsgrad sparringspartnerne imellem
Under mødet viser et andet behov sig også. Flere af sparringspartnerne efterlyser flere arrangementer, der kan højne kendskabsgrad internt i foreningen. Dette af flere grunde:
- For det første, er det svært at trække på hinanden, når man ikke kender hinanden.
- For det andet, kender man ikke allerede gennemførte forløb.
Ideen er, at et større kendskab til andre sparringspartnere og forløb vil højne kvaliteten af selve sparringen. Karl Thiessen foreslår fx, at man i stedet for bare at matche én sparringspartner til hver ansøger, aktiverer flere sparringspartnere. Således bliver der kompetencemæssigt skabt en større bredde i tilbuddet til den enkelte virksomhed, der modtager sparring.
Andre sparringspartnere foreslår lignende løsninger, og pointen er, at man jo ikke som sparringspartner er en ”alt-mulig-mand”, men har specifikke kompetencer. Derfor er der forløb der kan udvikle sig i en retning, hvor man ikke længere er den optimale sparringspartner.
I de tilfælde ville det være optimalt at kunne fortælle virksomheden, at man nu aktiverede en af de andre sparringspartnere i foreningen, som havde spidskompetencer på lige netop dét område, som var aktuelt.
Da mødet var forbi, var der masser af gode pointer at gå hjem på: Sparringspartnerne er nu i deres 2. leveår, og intern organisering er nødvendig for at udnytte Sparringspartnernes interne ressourcer. Sekretariatet vil sørge for at realisere de omtalte tiltag.