Formand for Sparringspartnerne, Niels Buchholst, var sammen med forløbskoordinatoren taget til Karrieremesse på RUC, den 5. februar. Ligesom tidligere år foregik arrangementet i universitetets kantineområde. Sparringspartnerne havde fået tildelt en plads i udstillingen, blandt mange andre virksomheder og foreninger. Formålet var at vise de studerende, at egen virksomhed også er en mulighed, når man skal vælge en karrierevej.
Mange studerende var forbi standen for at høre nærmere, og enkelte var allerede i gang med at planlægge egen virksomhed.
Der blev indgivet 3 ansøgninger om en sparringspartner under selve messen.