I rækken af iværksættercafeerne ”Fra CPR til CVR” i CAMPUS Køge bød femte omgang på jura og revision. For mange iværksættere udgør de elementer den kedelige side ved at være selvstændig, men det er uhyre vigtigt at have styr på. Og det kom der på dagens cafe.

Det var traditionen tro Tobias Thomas, sparringspartner og gammel elev fra Køge Handelsgymnasium, som bød velkommen på vegne af partnerskabet bag caferækken. Som ung iværksætter understregede han, at jura og revision ikke hørte til de fortrukne aktiviteter, men det handler om lovgivning og det er nødvendigt at have viden om. Inden dagens to oplægsholdere kom på scenen fik den erfarne sparringspartner Niels Buchholst og præsenterede kort de unges mulighed for at få tilknyttet en sparringspartner med netop den viden, de som iværksættere måtte have. Han opridsede den vigtige ramme omkring at være iværksætter – netop at tage juraen og revisionen alvorligt og introducerede til Christina Meyer og Christina Riise Dahl, som skulle indføre tilhørende i det vigtige kapitel: Nemlig hvad lovgivningen kræver og hvorfor det er så vigtigt, at de unge kender muligheder og eventuelle faldgruber i forbindelse med at følge iværksætterdrømmen.

Ned i teorien

Christina Meyer, som er advokatfuldmægtig i Corporate Commercial-afdelingen hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, tog sig af juradelen. Hun rådgiver om erhvervsrelaterede forhold som selskabsret, kontrakter, omstruktureringer og generationsskifte – og gav de unge et indblik i sin ekspertise. Bagefter fik revisor Christina Riise Dahl fra Grant Thornton ordet og gav sine input til, hvad den unge iværksætter skulle være særligt opmærksomme på i forbindelse med revision. Det er forhold man skal leve op til, hvis man skal have succes som selvstændig.

”Jeg er glad for at få lov til at deltage i arrangementet i Campus Køge. Jeg er meget begejstret for det flotte engagement bag Iværksættercafeen. Jeg synes, at det var en positiv oplevelse at kunne få lov til at fortælle lidt om stiftelse af selskaber. Jeg husker tydeligt, at jeg i gymnasietiden var usikker omkring, hvad min fremtid skulle byde på. Iværksætteri blev aldrig præsenteret som en mulighed. Det er ærgerligt, idet det giver nogle helt andre muligheder. Jeg håber, at Iværksættercafeen og herunder mit indlæg omkring de juridiske aspekter ved selskabsstiftelse kan bidrage til, at flere unge tør overveje de udfordringer og muligheder, der er ved at gøre sig selvstændig i en ung alder. Om ikke andet håber jeg, at der er plantet et lille frø i deres bevidsthed om, at de muligheder der findes. Jeg kan kun opfordre alle til at deltage i jeres arrangementer, alene bare for at skabe sig et godt netværk – det er alfa omega i livet,” sagde Christina Meyer efter dagens cafe.

Cafeen er gratis og foregår i KHS Cafe på Køge Handelsskole. Alle er velkomne. Sjette iværksættercafe i serien fra CPR til CVR foregår 10. marts og her er emnet sparring på programmet.

Initiativet er et samarbejde mellem partnerne i CAMPUS Køge, Connect Køge, Køge Bibliotekerne og Sparringspartnerne. Caféerne foregår som ”drop in” fra kl. 14:00-16:00 på Køge Handelsskole i CAMPUS Køge – hold øje med https://www.campus-koege.dk/