I omegnen af 40 deltagere var med til at fejre Sparringspartnernes fem års fødselsdag hos Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab den 6. november 2018.

Formand Niels Buchholst bød velkommen til arrangementet og havde en helt særlig tak til tre personer. 

”Der er tre personer, som har haft helt afgørende betydning for, at vi kan fejre fem års fødselsdag i dag,” sagde formanden og fortsatte:

”Erhvervschef Thomas Christensen fra Stevns var fra første færd med til at bygge organisation og administration for os, professor Mette Neville fra Aarhus Unversitetscenter for små og mellemstore virksomheder troede fra første færd på foreningens idé og har stillet op for os, når der var behov for det. Og endeligt min gode, gamle ven Harry Goldmann, som er VD hos NyföretagarCentrum, der er foreningen Sparringspartnernes forbillede.”

Sparringspartnerne bidrager til vækst i virksomheder og arbejdspladser. Som det eneste frivillige netværk i Danmark hjælper Sparringspartnerne iværksættere og virksomhedsejere med at realisere deres potentiale ved at tilknytte en sparringspartner til virksomheden og dennes ledelse.

Fødselsdagen blev ud over formandens festtale fejret med et program, der både gav viden om, hvordan vi mennesker er forskellige, om kunstig intelligens og om zen meditation. Desuden kom en tryllekunstner forbi og oversatte dagens tema til et forrygende show. Til sidst i programmet fik deltagerne rig mulighed for at networke og sparre med de andre deltagere – og samtidig indtage en udsøgt forplejning.

IMG_1331 (1)IMG_1336IMG_1340 (1)IMG_1347 (2)IMG_1360 (1)IMG_1367 (1)IMG_1370 (1) IMG_1394 (1)IMG_1405 (1)IMG_1411 (1)

Læs programmet for workshoppen i detaljer nedenfor.

 

Program

Kl. 15.00 – 15.10

Velkomst

Kl. 15.10 – 15.20

Advokat Michael Møller Nielsen om Danish Justice Foundation

Kl. 15.20 – 15.30

Status efter stiftelsen november 2013 ved Formand Niels Buchholst

Kl. 15.30 – 15.40

Harry Goldman fra Nyföretagar Centrum, Stockholm om sine erfaringer igennem 30 år og opbygningen af organisationen i Sverige

Pause (10 min)

Kl. 16.00 – 16.30

Indlæg ved lektor for Syddansk Universitet, Tove Brink om personprofiler – hvilke rammer sætter de for kunstig intelligens?

Kl. 16.30 – 17.10

Indlæg om kunstig intelligens: Hvilke forretningsområder forventes påvirket? Ved Casper Wilstrup, CEO fra firmaet ABZU

Pause (10 min)

Kl. 17.20 – 17.35

Mindfulness i Business – Videoindlæg af Zen Budhist Center i Santa Rosa, Californien ved Julie & Demian Kwong. Indlægget assisteres af Zen Facilitator Asger Freltoft Knudsen

Kl. 17.35 – 18.00

Tryllekunstner, Firmaet Kort og Bold – magisk artisteri ved Erik Jensby

Kl. 18.00 –

Afslutning og networking