Da Sparringspartnerne og Slagelse Erhvervscenter den 23. november satte fokus på salg på nettet, fortalte Thomas Zacchi fra intoto digital, hvordan man laver effektiv digital markedsføring.

”Det er vigtigt at være online med sin forretning, for det skønnes, at 50 procent af al handel vil foregå online i 2020,” siger Thomas. 

”I dag undersøger kunderne produkterne online, inden de går i butikken og køber. Derfor har sælgere og butikker i dag ikke har nær så meget kontakt med kunden som tidligere. Samtidig er det kundens netværk der afgør, hvad de køber,” siger Thomas.

Det er via sociale medier nemt og hurtigt at tiltrække besøgende til webshoppen. Udfordringen er at engagere dem og konvertere besøg til salg og i sidste ende fastholde kunderne, så de kommer igen. Her er tre gode råd fra Thomas:

•    Google indekserer i dag siderne efter mobilvenlighed. Sørg for at have en mobil-optimeret webside fra dag ét.
•    53 procent af de besøgende forlader websiden, hvis den ikke vises indenfor tre sekunder, så hurtighed er væsentligt.
•    Likes i dag har ikke den store værdi. Sørg hellere for at indsamle e-mail adresser fx via konkurrencer. Det giver langt større værdi at kunne kontakte en potentiel kunde direkte.