Sparringspartnernes svenske inspirationskilde, NyföretagarCentrum, er en af arrangørerne bag messen ”Eget Företag” som finder sted den 25. april 2017 fra 9.30 – 17.00 hos Slagthuset, Malmø. Sparringspartnerne er med for at tale med iværksættere med ambitioner om at gøre forretning i Danmark.
Messen er rettet mod etablerede iværksættervirksomheder og dem, som ønsker at starte en ny virksomhed. Den holdes i Malmö, Växjö, Göteborg, Norrköping og Stockholm, hvor den hvert år besøges af flere tusinde mennesker.
Messens mange stande og seminarer tilbyder sparring og rådgivning fra både eksperter og iværksættere. Der er derfor rig mulighed for at netværke og for få inspiration indenfor alt, der har med iværksætteri at gøre.
NyföretagarCentrum er en forening med 90 afdelinger rundt om i Sverige og samarbejder med mere end 180 kommuner og det lokale erhvervsliv om at yde sparring og rådgivning til vækst- og iværksættervirksomheder.
Sparringspartnerne vil være med på messen ”Eget Företag” med en stand, hvor man kan møde formand, Niels Buchholst, og sparringspartner, Jørgen Johansen. De danske sparringspartnere inviterer svenske iværksættere med ambitioner om forretning i Danmark til at komme og få en uforpligtigende samtale om at indgå i et sparringsforløb.