Marianne Valentine, der er ejeren bag konditorvirksomheden Sweet Valentine, befinder sig cirka midtvejs i sit sparringsforløb med Niels Buchholst. Læs her om Mariannes vej til at blive selvstændig og om hvad hun indtil videre har fået ud af sparringsforløbet.
Marianne Valentine åbnede i 2011 sin konditorbutik Sweet Valentine i Torvehallerne, hvor hun sælger det, vi alle helst vil købe hos bageren: kager. Der er alt lige fra store bryllupskager i flere etager, Cup Cakes i alverdens kulørte farver og også de mere klassiske som muffins, tærter, træstammer og kransekage. Fælles for det hele gælder, at det er lavet med den ypperste fornemmelse for kvalitet og detaljen.
Forskellige buffetkager
Men inden munden løber helt i vand ved tanken om de søde kager, skal vi lige en række år tilbage i Mariannes iværksætterliv. Det er nemlig ikke sådan, at hun altid har haft en drøm om egen butik. Faktisk forholder det sig modsat: ”Jeg havde altid sagt, at jeg ikke havde lyst til at have en detailhandel”. Så hvordan kom hun dertil, at hun alligevel takkede ja til tilbuddet om at starte op i Torvehallerne? Og hvad fik Marianne, en kvinde der har været selvstændig i hele 16 år, til at tænke, at hun godt kunne bruge et par øjne udefra til at kigge på sin virksomhed og derfor ansøgte om en sparringspartner?
Tarotkort afgjorde Mariannes iværksætterskæbne
Marianne er først og fremmest udlært bager, senere også konditor og chocolatier. Marianne forklarer selv om sin karrieres start: ”De første år stod jeg som bager. Så kom jeg til København og gik i lære som konditor og så fik jeg et arbejde efter jeg var blevet udlært, som dessertkonditor i Tivoli på en fransk restaurant. Belle Terrasse. Det gjorde, at jeg havde arbejde i de seks måneder Tivoli har åbent og de resterende fem-seks måneder kunne jeg rejse, og det gjorde jeg meget. Jeg rejste til Østrig, Schweiz, Frankrig og Belgien… og arbejdede! Og jeg elsker at rejse, og så at kunne gøre det mens man arbejder og udvikler sig inden for sit fag… Så man lærer noget samtidig med”. Det står altså klart, at Marianne allerede dengang brændte enormt for det fag, hun stadig beskæftiger sig med i dag.
Efter en årrække, hvor Marianne var den der åbnede om morgenen og lukkede om aftenen i produktioner, følte hun et indre behov for, at der skulle ske noget nyt: ”Så jeg tog faktisk et sabbatår – et uddannelsesår – hvor jeg overvejede enten at læse til geolog eller at blive selvstændig inden for konditorfaget”. Marianne besluttede at få lagt tarotkort, og skæbnen ville – heldigvis – at hun skulle blive i konditorfaget. Så i år 2000 blev Marianne officielt selvstændig:
”De første to år var det produktudvikling og undervisning, og så gik det sådan, at dem der havde været til undervisning hos mig, ikke altid kunne nå at lave de ting de havde lært på kurset. Så de ringede og spurgte om jeg kunne levere det til dem i stedet for. Så blev jeg lidt leverandør alligevel, selvom det ikke var meningen. Men så er det jo også sjovt at være efterspurgt. Og så lige pludselig stod jeg og lavede franske citrontærter hjemme i min lejlighed på Amager på 2. sal og tænkte, at det kunne ikke blive ved med at gå. Så fik jeg et produktion lokale og startede med en gros, fordi så kunne jeg arbejde om natten, hvis det skulle være. Så havde jeg frihed om dagen. Men så var det jo alligevel lidt sjovt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med herinde i Torvehallerne. Så jeg besluttede at satse på to heste: en gros og detailhandel”.
Torvehallerne i København
Spændingen ved at have sin helt egen butik med sine egne kager, i et af de bedst beliggende indkøbssteder i København, var alligevel for stor. Så Marianne måtte gå på kompromis med sin tidligere erklæring om ikke at have egen butik. Det kompromis har Marianne formentlig ikke fortrudt i dag, hvor butikken har været i Torvehallerne i 5 år.
Behov for sparring
Det blev tidligere beskrevet, at Marianne har en utrolig sans for detaljen og hvad der skal kombineres med hvad, for at det smager godt. Hun besidder altså en stærk faglig viden inden for sit håndværk. Men når det kommer til viden og erfaring om det at drive og udvikle en virksomhed, kunne Marianne godt bruge noget sparring. Bevares, hun har været succesfuld selvstændig i 15 år, men hun har alligevel gået rundt med en erkendelse om, at der var en række områder hvorpå hun havde brug for hjælp og sparring fra en med et sæt andre erfaringer og kompetencer end hendes egne.
”Der var nogle ting, hvor jeg syntes, jeg manglede at få sparring. Jeg tænkte, at hvis jeg skal løfte noget af det, jeg sidder med nu, til et andet niveau, så bliver jeg nødt til at have nogle andre indover, for at komme frem til nogle af de ting jeg har gået med i hovedet i så mange år, som jeg ikke har fået gjort. Som jeg ikke har kunne, eller som jeg har manglet at få noget viden om, fordi i sådan en enmandsvirksomhed som min, der foregår det alt sammen herinde (i hovedet). Jeg sidder med rigtig mange ting og beslutninger alene. Så derfor er det tit og ofte, at jeg mangler nogen at sparre med. Og det kan være lige fra at udvikle produkter, til ansættelsesforhold, til økonomi… Det er jo dæleme alting, som normalt ligger på mit bord alene”.
Niels holder fingrene fra kagedejen
Omkring oktober tog Marianne derfor kontakt til Sparringspartnerne, efter at have været til et foredrag, hvor hun hørte om tilbuddet: ”Jeg kunne jo godt have fortsat, som jeg hele tiden har gjort med at lave en gros nede i Sommerstedsgade og med den lille butik her i Torvehallerne, men det er bare ikke tilfredsstillende for mig længere, fordi jeg har egentlig gjort dét. Derfor har jeg brug for at der sker noget andet. At udvikle mig og min virksomhed”.
Marianne Valentine blev tildelt Niels Buchholst som sparringspartner, og selve sparringsforløbet startede i december 2015, så Niels og Marianne er cirka fem måneder henne i deres indtil videre lykkelige partnerskab. ”Jeg udgør ligesom den kreative del og det er ikke altid jeg går så meget op i femørerne, som jeg burde. Derfor har det været rigtig rart at få Niels ind over, og få ham til at kigge på nogle tal og sige ”Har du tænkt på dét?” og ”har du tænkt på dét?” og ”er det ikke en idé at gøre sådan her?”. Så det har været rigtig godt!”, fortæller en begejstret Marianne.
Da Marianne bliver spurgt, hvad det kræver at indgå i sådan et partnerskab, hvor en udefra stiller spørgsmål og kommer med nye ideer til den virksomhed, man som ejerleder har kært, svarer hun, at det naturligvis kræver en vis åbensindethed: ” Hvis ikke man er åbensindet, så kan man jo ikke lægge sit regnskab ud til skue, hvis ikke man tror på, at det gavner. Men jeg synes ikke som sådan, at det har været udfordrende. Det har været spændende”. Og så hjælper det, tilføjer hun, at Niels holder fingrene fra kagedejen. Det vil sige, at sparringspartneren jo ikke blander sig i det faglige – i håndværket: ”Der ville den professionelle stolthed nok komme op i mig. Det kunne godt være læben ville blive lidt stram lige pludselig. Men Niels kommer jo med nogle helt andre, skidegode inputs som jeg ved mindre om end ham”.
Ikke kun en sparringspartner – også sparringspartnerens netværk
Ikke nok med, at Marianne fik den sparringspartner hun efterspurgte, så har hun også fået sparringspartnerens netværk. Niels har nemlig kontakt til flere specialister inden for butikssalg, og har hevet to af disse, der har en fortid inden for blandt andet Coop-koncernen og reklamebranchen, med ind over sparringsforløbet.
”Det er det der er hele tanken med Sparringspartnerne. Personligt har jeg jo et kæmpe netværk, og det samme har de øvrige 39 sparringspartnere, så kombinerer man alle os, har man et enormt netværk med forskellige kontakter og forbindelser rundt omkring i fædrelandet”, forklarer Niels Buchholst.
De to eksterne specialister var med til mødet med Niels og Marianne for første gang i sidste uge, og det står klart, at de tilføjer endnu en palet af viden og erfaring til den vidensbank gruppen nu udgør. Det skal derfor blive spændende at se, hvad de fire i fællesskab kan udrette for Marianne og hendes virksomhed Sweet Valentine, for som billederne herunder viser, er det i hvert fald ikke håndværket, der fejler noget. Mums.
