Sparringspartnerne kan med glæde berette, at samarbejdsaftalen med Dragør Kommune er blevet forlænget med yderligere et år. Dertil har Køge Erhvervsservice valgt at forlænge samarbejdet med Sparringspartnerne med hele tre år.
Forlængelsen med Dragør Kommune og Køge Erhvervsservice betyder, at iværksættere og virksomheder i Dragør og Køge fortsat kan gøre brug af Sparringspartnernes tilbud om 12 timers gratis sparring med en erfaren erhvervsleder. Det kan for eksempel være sparring til udvikling og implementering af ny strategi, lancering af nye produkter, entre på nye markeder eller andre situationer, hvor man har brug for sparring til udvikling og vækst.
Formand for og sparringspartner ved Sparringspartnerne, Niels Buchholst, udtaler om forlængelsen: ”Vi håber at iværksætterne og virksomhederne i Dragør og Køge vil gøre brug af den gratis rådgivning vi i Sparringspartnerne tilbyder, og vi ser frem til de kommende, spændende sparringsforløb.”